Paradis i Malaysia

Tengah Island – Batu Batu

Så er vi hjemme efter 5 dejlige dage i Malaysia.

Jeg skrev et indlæg derfra, men der var virkelig dårligt Wi-fi, så jeg kunne ikke uploade billeder. Du kan læse indlægget her.

TENGAH ISLAND
En skøn lille ø, der ligger på sydøstkysten i Malaysia lige ud for byen Mersing. På øen er der kun et sted at bo, og det er på resortet Batu Batu. Øen er ikke ret stor, men SMUK som bare fanden! Turen fra Singapore er på ca 3-4 timer inklusiv båden og lidt ventetid ved grænsen.

MADEN: Man køber fuldpension på resortet, hvor man får morgenmad, frokost (2 retter), snack om eftermiddagen og aftensmad (3 retters). Børnene får en særlig børnemenu. Jeg var ikke helt vildt imponeret af maden, men det var heller ikke dårligt. Den kunne godt gøres lidt bedre på nogle punkter især fordi restauranten på resortet er den eneste mulighed man har for at spise.

STRANDEN: Jeg tror aldrig, at jeg har været på så smukke strande med SÅ klart vand! WAU! Virkelig en oplevelse, og nok det bedste ved hele turen. Man kunne se de smukkeste små fisk i vandet i alverdens farver. Et paradis for dem, der kan lide at snorkel og dykke. Man kunne opleve små fjeld hajer, men dem mødte vi ikke. Et Tysk/Fransk par snorkelede og mødte en hvid haj på 7 foot samtidig med, at vi var der (tror lige, at jeg kunne svømme hurtigt, hvis det var mig der var stødt på den – jeg ville have lidt svært med at forholde mig roligt!)

AKTIVITETER: Man kunne dykke, snorkle, ligge ved stranden, hygge ved pool eller beach-bar, se børnefilm og lege i Playhouse, være i spa område, gå en tur rundt om øen (hvilket dog krævede ordentligt fodtøj), spille volleyball eller fodboldmål,  sejle i kajak, og sidst kunne man komme på ø-hop. (Dog mod betaling).

SKILDPADDER: De har på øen, et helt “hold” til at holde øje med skildpaddespor dag og nat. Der kommer ofte skildpadder op og ligger æg. De graver dem op og gemmer dem bag et net, så der ikke kommer dyr og spiser dem. Derudover vogter de dem også, så lokale fiskere ikke kommer til øen for at stjæle dem og sælge dem på det sorte marked! Den ene dag var vi så heldige, at der udklækkede 47 æg med de sødeste mini skildpadder. Åh de var kære..! Vi var med til at se dem gå fra sandet og ud i det kæmpe store hav! Ud af 1000 skildpadder unger, overlever 1 skildpadde hele vejen til voksenalderen!

IMG_8620

IMG_8624

IMG_7628

IMG_7684

Pigerne ELSKEDE denne mini-ferie, og vil gerne tilbage! Det kan jeg ikke udelukke, men der er en masse andet vi gerne vil opleve først inden vi tager der tilbage. Det var hellere ikke en helt billig tur!

Næste gang vi skal på en lille ø-tur hernede, så bliver det nok til øen “Nikoi Island”, som ligger i Indonesien. Det skulle være lidt i samme stil men med flere aktiviteter.

Hvis det skulle være noget for dig, så kan du besøge deres hjemmeside her.

Nu vil jeg hoppe i seng, nyd resten af jeres søndag.

Camilla ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Paradis i Malaysia