38 ÅR - Puuuuha!

Så skete det – 1. skoledag!

Lad mig slå fast med det samme – Jeg ELSKER mine piger overalt i denne verden! Men efter at have været
sammen med dem uafbrudt i 9 uger, så var min tålmodighed ved at være opbrugt! (og de var sikkert også godt trætte af mig ..)

Celina var syg den sidste uge inden vi startede ferie, som vi gjorde før skolen afsluttede, da vi skulle til Danmark til en masse arrangementer. Lige siden da har vi været sammen hver dag kun med undtagelse af da pigerne var 6 dage med deres farmor og farfar i Nice.

Så i går morges var jeg lidt hurtig til at komme ud af sengen og få gjort pigerne klar til deres første skoledag – afsted med dem, sagt med den største kærlighed! Vi kom afsted, og vi har nu 2 store piger der går i 2. og 4 klasse!! Hvor vildt er det lige!! Vores store piger ❤️

Hernede får man ny klasselærer hvert år, og klasserne mixes hvert 2. år. Ingen af pigernes klasser skulle mixes i år, hvilket faktisk passede mig godt. Fint de lige er sammen med dem de kender fra sidste år, endnu et år. Da de begge havde SUPER gode lærere sidste år, var vi noget spændte på hvad der mødte os i år. Jeg har så kun lige hilst på de nye lærere, men fik et godt førstehåndsindtryk. Og pigerne talte MEGET positivt om dem, da de kom hjem.

Pigerne havde en skøn dag i skolen, og der kom med skolebussen to glade piger hjem.
DEJLIGT! De har 100% også trængt til at komme lidt væk fra os, og fra hinanden!

Rigtig dejlig weekend til jer alle. ❤️

2 kommentarer

  • Kan se at du også har en datter der bliver rigtig brun, og en knap så meget. Sådan er mine piger også, den bette bliver rigtig pæn brun, men den store ikke så meget. Man kan godt se at hun har fået noget farve, men langt fra lillesøster – og det er hun ved at være rigtig træt af.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

38 ÅR - Puuuuha!