Mor er stolt!

Min veninde er rejst hjem… – Snøft!

Gæstebog Singapore

Så har jeg netop sagt farvel til min søde veninde Julie, som nu er begyndt sin lange rejse hjem imod DK
– hjem til hendes kæreste og søde børn. ❤️

I torsdags kom min veninde hele vejen fra DK for at besøge mig i en lille uge.
Hun har fulgt min hverdag på afstand, men det er nu noget andet at vise Singapore frem i virkeligheden. Det er rigtig dejligt at vise vores hverdag frem til vores familie og venner, der kommer på besøg.

Så jeg har i den forgangne uge slæbt hende rundt, for at se seværdigheder og alle de ting, som man ikke kan opleve derhjemme. Vi har spist en masse god mad, været på stranden, fået dejlige drinks, haft en overnatning ude på Sentosa (hotellet var IKKE et hit, det skriver jeg om senere!) og ellers bare slappet af sammen.

Jeg har mødt mange søde mennesker hernede på de 6 måneder, vi har boet her.
Alligevel er det noget særligt at være sammen med en hjemmefra, en som kender mig – en at hygge med selvom der til tider ikke bliver udvekslet et ord.

Vi har en gæstebog som vi for nogle år siden fik af Julie og Henrik. Den har meget passende fået en plads inde på vores gæsteværelse hernede. Julie skulle naturligvis selv skrive en lille hilsen. ❤️ 

God tur til søde Julie mod DK, nu vil vi hoppe i seng. Klokken her i SG er knap 23.00.

Godnat – Tak fordi du læser med!

Camilla❤️ 

3 kommentarer

  • Kathrine

    Hej Camilla,

    Jeg har læst dine indlæg, og de er super interessante.

    Vi er en dansk familie, som har boet i Irland et par år, og vi overvejer nu at flytte til Singapore.

    Det der bekymrer mig mest, er prisniveauet i Singapore både på boliger og skoler. Er det så rasende dyrt, at man overhovedet kan overleve/leve? Vi er vant til dyre huse og skoler i Irland, men som jeg kan læse mig frem til, så er det mere end dobbelt op i Singapore, og så skal der jo en ordentlig indtægt til for at kunne leve en anstændig tilværelse derude.

    Vi er expats, men har takket nej til en expatpakke grundet en væsentlig større indtægt, men så betaler vi også alt selv, men jeg ved ikke, om vi kan leve på samme vilkår, hvis Singapore er så dyrt, hvad er dine råd, hvis vi vil rykke videre?

    På forhånd tak 🙂

    Jeg vil følge lidt med på bloggen for at blive inspireret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Lyder skønt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor er stolt!