En tur på hospitalet...

Friends ❤️

Jeg er SÅ glad for den omgangskreds, som pigerne har fået hernede. På billedet er Maya og hendes veninde Bella. De startede samme dag i den internationale skole (og klasse), var begge helt nye og kunne INTET engelsk! Jeg tror, at den start de har haft sammen på et nyt liv og en ny tilværelse har givet dem noget helt specielt sammen. Derudover har Maya også fået en masse andre gode venner på skolen, og hvor vi bor. Hun er virkelig faldet godt til!

Jeg er begyndt at lægge mærke til, at pigerne siger flere og flere ord på engelsk, når de snakker dansk, hvilket lyder lidt sødt. “Dan-lish” (vi har nu rundet de 9 måneder hernede). En sød veninde fortalte mig, at undersøgelser viser, at hvis man er udstationeret fra man er 8 år, så sidder det engelske fast! Så vi kommer ikke hjem før Maya bliver 8 år i 2017 !!! (det er ikke planlagt hvornår vi præcis kommer hjem, Michael har en kontrakt på 3 år.) Jeg mødte Mayas lærer på skolen i morges, som sagde hun var så stolt af Maya og at hun talte perfekt engelsk! Der er INGEN tvivl om, at det er nemmere, jo yngere man er..

Celina har haft lidt sværere ved det sociale hernede. Jeg synes hun klarer det SUPER godt, men hun mangler lidt flere piger på hendes alder. Hun har fået 3 super gode veninder, som hun nyder at være sammen med, men der er stadig ingen tvivl om, at hun savner sin klasse hjemme i danmark. Der var de rigtig gode til at lege sammen hele klassen og på kryds og tværs af drenge og piger også. Hun er startet på et gymnastik hold på skolen for 2 måneder siden, og det giver hende klart noget positivt.

Det bliver klart nemmere for Celina end for Maya, når vi engang flytter tilbage til Danmark. Celina klager på INGEN måde over at være i Singapore, men det er ikke mærkeligt, at hun savner noget fra Danmark – og det er udover familien især vennerne.

Til sidst en tak for alle jeres søde og bekymrende beskeder her på bloggen, sms, Facebook og IG. Jeg har det godt og tror mere og mere, at det har været et galdestens anfald, som flere skriver. Jeg havde 37,4 i feber (og havde taget 2 panodiler), forhøjet levertal og fik “kramper” i maven og ryggen. Alle tre ting er tegn på et galdestens-anfald. Jeg panikkede nok også mere over, at jeg ikke kunne trække vejret end jeg gjorde over smerterne, som dog var slemme! Men jeg er helt okay igen tak (læs evt. indlægget her).

Dejlig onsdag til jer alle – her tæller vi ned til, at vi får Michaels forældre og yngste bror på besøg næste onsdag!

Camilla ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tur på hospitalet...