Hvorfor så stort et hus?

Første skoledag på GESS

 

International skole singapore GESSHold op en dag –  Jeg var da lige ved at tage den 1. flyver hjem til DK! (Langt indlæg)

Celina vågnede tidligt og var 100% klar og glad for at skulle starte i skole. Men da vi kom ind på skolens område og hun så alle de mange børn samlet, så blev det hele lidt for meget! Hun klarede det og hun gik med læreren op i klassen. (De er 17 elever i klassen, og en af dem er en dansk dreng) Maya og jeg gik ned i kantinen og sad lidt, jeg kunne ikke helt finde ud af om vi skulle køre hjem eller sidde klar til hvis Celina kom ud.

Der kom kort tid efter samling og underholdning hvor alle klasserne kiggede med. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle gemme mig eller om hun havde det bedre, hvis hun så os. Hun så os og vinkede heldigvis bare.

Da de skulle tilbage i klassen gav jeg hende et kram og sagde hun var sej ❤️ I det samme var klassen og læreren væk! Det kunne Celina ikke klare så hun begyndte at græde og vi løb af sted for at finde klassen igen. Da vi fandt dem igen kunne jeg bare se på Celinas kropsprog at hun havde det skidt!!! Jeg fik det SÅ dårligt! Mine børn skal jo have det godt og være lykkelige! Så begyndte jeg at tude..! Maya var der til at trøste mig “Så så mor..” ❤️ Lidt tid efter kom skolelederen og Celinas lærer hen til mig og sagde de i en anden klasse på 3. årgang havde 2 danske piger og at det måske var bedre for Celina. Jeg sagde uden tøven JA tak 👍 De sagde, at jeg trygt kunne gå fra skolen, og at de nok skulle tage sig godt af hende. Så Maya og jeg kørte hjem og hoppede i poolen imens.
Det var nogle laaaange timer for en bekymret mor.

Da vi hentede hende kl 14:45, var jeg SÅ spændt! Heldigvis kom en glad Celina gående med læreren i hånden og de sagde det var gået rigtig godt – Phew!!!

Hun flytter i morgen ind i 3.B hvor de to danske piger går. Hun GLÆDER sig! ❤️

6 kommentarer

  • Michelle Flensted-Urech

    Hej Camilla,
    Jeg er bare så nysgerrig over hvad du svarede på dette spørgsmål?
    Min mand har fået tilbud permanent job i Singapore og vi skal inden for den næste uge blive afklarede med om vi skal tage af sted eller ej.
    Han skal arbejde i en bank i nærheden af lufthavnen og vi regner med at skulle leje en lejlighed.
    Vi har nogle russiske venner som bor i Reflektions at Keppel Bay, og har et barn i en skole der hedder Nexus. Der skulle ikke være venteliste der. Men vi læser alle vegne at det er godt at bo i nærheden af skolen, samtidigt med at min mand heller ikke har lyst til at bruge så lang tid på transport…. Suk
    Mine drenge er 10 og 13 og er ret gode til engelsk, men de har ADHD, og selv om de fungerer rigtigt godt pga medicin, så er det vigtigt at skoledagen ikke er for lang/striks. Den danske skole fungerer godt for dem, de kan bare ikke lave så meget efter skole hvor de skal koncentrere sig. I DK har de fri kl 14 og 15.
    Har du nogen indputs som du har lyst til at dele? For mit hoved spinner med ubesvarede spørgsmål, og børnene er selvfølgelig et af de vigtige. 🙂 Vi regner med måske allerede at skulle afsted til august.
    Mange hilsner Michelle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hej Michelle, nej hvor spændende! Jeg håber det bliver til noget! 🙂
      Kender desværre ikke til Nexus, men kan kun sige at jeg også valgte vi ikke skulle have for langt til skole. På Gess er de i skole hver dag fra kl 7.55 til 14.45. + transporten oveni. Hvis de er gode til engelsk er der jo mange muligheder! 🙂 Kender et par som bor I Reflektions, og de er rigtig glade for det. Der er nu også lækkert. Ja der er mange ting man gerne vil have svar på, håber du kan finde nogle af disse på min side. 😉 (Jeg manglede selv en jeg kunne spørge) 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Tusind tak. Jeg har sendt dig en mail 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hej Camilla. Tak fordi du deler dine oplevelser 🙂 Jeg ved ikke om du læser dette, kan se at det er et ældre indlæg. Vi er i planlægningsfasen for en tur/et par år i Singapore, og jeg gennemgår lige nu mange af de følelser du beskriver mht dine børn. Vi har en dreng på 6 1/2 og en datter på 4, og jeg får ondt i maven ved tanken om at de skal starte i skole i et fremmede land hvor de INTET forstår. Omvendt vil vi SÅ gerne afsted og have oplevelsen, og den følelse trumfer for det meste bekymringerne. Jeg kan se at jeres børn går på Gess, har I valgt den skole pga beliggenhed eller fordi den er ideel for danske børn? Vi har kigget på ISS, primært fordi den ligger tæt på min mands (potentielle) nye arbejdsplads. Kender du noget til den skole?
    Nå, mange spørgsmål, og helt ok hvis du ikke svarer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor så stort et hus?