Carlo er flyttet ind !

Får du tilbuddet – Så gør det!

Oplevelser i Singapore Merlion

I sommeren 2013 fortalte en af Mayas bedste veninders mor, at de skulle ud som expat familie i USA, i januar 2014. Jeg husker tydeligt den dag hun fortalte det, ”ØV-PIS” ja jeg var lidt egoistisk på Mayas vegne, da det var en RIGTIG god veninde fra børnehaven. Jeg tænkte også, hvordan tør de dog det!?? Hive deres børn væk fra det hele! Jeg ville aldrig turde springe ud i samme eventyr! Det gjorde jeg så.. 1 1/2 år efter – det havde jeg ikke troet.

Michael havde i flere år spurgt, om vi ikke skulle prøve at bo i udlandet. Meeeen han kunne ikke helt få mig overbevist om, at det var en god idé. Da tilbuddet så for alvor kom om at flytte til Singapore i april 2015, så var det alligevel svært for mig at sige nej. Vi talte om, at hvis det gik dårligt eller hvis det viste sig, at det ikke var noget for os, så måtte vi jo bare rejse hjem igen. Min frygt ved at rejse fra Danmark var mest, at jeg skulle fjerne mine børn fra deres venner og de vante omgivelser, væk fra familie og venner – sproget ville være svært og ville jeg/vi blive ensomme?

Jeg forsøgte, at se på de positive sider – pigerne ville få nye venskaber, lære engelsk til fingerspidserne, jeg ville blive bedre til engelsk, og det ville være godt for Michaels karriere. Michael og jeg ville også få nye venskaber, og vi kunne få en masse nye oplevelser på tværs af mange kulturer oven i hatten. Som Michael sagde inden vi flyttede herned: Vi vil altid kunne huske de årstal, hvor vi boede i udlandet – mange af de andre år hjemme i DK vil ikke skille sig ud, når vi bliver gamle (der sker selvfølgelig store ting derhjemme også, men jeg kunne godt følge hans tankegang!)

Vi endte med at flytte til Singapore i juli 2015 og helt ærligt, så har jeg ikke fortrudt et sekund! Det har overhovedet ikke været på tale om vi skulle flytte hjem. ”Er det så godt som du giver udtryk for på bloggen?” har nogle af mine gode veninder spurgt mig. JA – Det er det.. for os.

(Alle jeg har talt med hernede i Singapore har nydt / nyder den tid, hvor de er udstationerede og nogle har endda været hjemme i et par år, og så rejst ud i verden igen).

Jeg tog bussen hjem fra pigernes skole i dag, og jeg tænkte over, hvor meget pigerne allerede har lært både personligt men også fagligt! Det har været hårdt arbejde, men jeg føler at denne “rejse” gør dem stærke… Jeg ville ønske mine forældre havde haft samme mulighed for at give mig en lignende oplevelse. Håber og tror dette eventyr styrker vores piger!

Så kommer tilbuddet om at rejse ud i verden med dit eller din mands job en dag?
– SÅ GØR DET!

 Camilla❤️

P.S. For mig er det også et kæmpe + at vi har varme året rundt!! (Singapore har en gennemsnitstemperatur på 33 grader.)

18 kommentarer

  • Maria Birkkjær

    Den oplevelse dine smukke piger får ved denne rejse, kan de slet ikke lære i Danmark. De får SÅ meget erfaring på så mange områder og de får en helt kanon viden der er god fremadrettet. De bliver skarpe til engelsk, at skabe nye relationer, at være tålmodige, være selvstændige, at være ydmyg og ikke mindst så får de en nice tan 😉 Ej, spøg til side…men min kæreste har rejst meget sammen med sine forældre (Mexico, Cuba osv. osv.) hvor de har oplevet landende på tæt hold og min kæreste ved simpelthen så mange ting om noget hvor jeg bare tænker “Altså hvor fanden ved han alt det fra?!”. Han er mega god til engelsk hvilket han har lært fra både tv, internet, men ikke mindst at skulle klare sig i de lande de rejste i. Der er KUN gode ting ved, at I har gjort som I har gjort 🙂 Gid jeg turde………….. God vind fremover, og jeg nyder at følge din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Åh hvor er du sød <3 Jeg siger tak fordi du læser med!
      Ja jeg tror også de får SÅ meget ud af den her oplevelse. Det kan jeg se de allerede gør. 🙂
      Jeg turde ikke – Så hvis jeg kom af sted, ja så kan ALLE kaste sig ud i sådanne en oplevelse..!
      Får du/I muligheden så gør det!!! Du vil ikke fortryde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Fedt indlæg!
    Hvad med pigerne? Hvad var deres reaktion? Og nyder de det også?

    Vi overvejer Barcelona. Som et års eventyr- ikke job for os os, men bare flytte derned og nyde det…

    Drengene skulle naturligvis i skole. Men ved ikke lige… Måske ender vi med at tage nogle måneder ud of rejser ud i østen. Det gjorde vi sidste år, og der var fedt. Har faktisk snakket om at runde Singapore

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja de nyder det. De har været positive fra starten! Der har dog været et par nedture, men ikke noget STORT.
      De første par dage i skolen var hårde, det var hårdt at høre dem sige at de INTET forstod og det ikke var sjovt at være der.
      Men det gik MEGET bedre med skolen end forventet. Vi havde fået besked fra skolen om at de første 6 uger ville være forfærdelige.

      Åh gør det! 1 år uden at skulle noget andet en bare nyde livet og være jer! Hvis I har mulighed for det er det da LUKSUS!

      Ja Singapore kan anbefales – Vi er vilde med at være her. Dem vi har haft besøg af fra DK er også alle begejstret. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Ja, det er skoent at rejse ud, men hold nu op det er svaert at rejse tilbage!! Jeg har nu boet ude i 23 aar. De foerste 17 i USA, saa 3 i Skotland og nu er vi tilbage i USA og det er bare ikke sjovt. Havde jeg vidst hvor meget jeg ville savne Skotland var jeg aldrig rejst derfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Wau det er lang tid at være væk fra DK! 😉 Der er også mange hernede der har været her i 10-15 år!
      Det forventer jeg nu ikke vi gør – Men man kan jo aldrig sige aldrig. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Ja! Mange flere burde tage springet og flytte til udlandet 🙂

    Jeg flyttede selv til London efter jeg afsluttede min bachelor og blev der i 3 år. Nu er jeg tilbage i Danmark, men længes virkelig efter at komme ud igen og regner med at finde job i Dubai i løbet af 2016.

    Det er noget helt specielt at bo i udlandet og alt et positive opvejer det faktisk at familie og venner ikke er lige om hjørnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Uh det lyder også lækkert med Dubai. Jeg snakker sammen med en pige hernede som lige har boet der i 2 år, hun var VILD med det.
      Enig.. Der er en masse godt ved at være i udlandet, så det giver et “mindre” savn af dem derhjemme.
      Vi kommer jo hjem igen, så de er der forhåbentligt også når vi er tilbage igen. <3 Pøj pøj med Dubai – Håber det lykkes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Vi er expats i København, ikke like spennende som Singapore. Håper det blir et mer spennende land neste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hvert land sin charme. 😉 Ja I må ned mod varmen næste gang. 😉 Singapore kan som skrevet anbefales.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Camilla – sjovt at læse dine tanker om expat livet. Vi rejste i foråret 2015 til Shanghai på en udstationering med vores 2 piger og hund og har ikke fortrudt et øjeblik. Vi savner den nære familie meget men for vores lille firkløver er det en fantastisk oplevelse på flere områder, som du også beskriver det. Mange hilsner fra en expat PS jeg ELSKER også varmen her – vi har dog også vinter og jeg glæder mig helt vildt til forår;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hej Line, Ja det er på samme måde vi har det. Vi nyder tiden sammen hernede, men har naturligvis også savn til alle dem der hjemme i DK. Men vi kommer jo hjem igen – På et tidspunkt. Hvor længe skal i være i Shanghai?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Min mands kontrakt er på 2 år, men vi håber på at få den forlænget til 3:) det ville passe godt med at vores mindste så skal starte i skole, når vi kommer retur. Vi taler dog allerede om at vi ikke er færdige med at prøve at bo i udlandet – nok ikke i forlængelse af Kina, men på et andet tidspunkt. vi føler os simpelthen så heldige at have fået denne mulighed! Jeres piger er lidt større – hvordan er det for dem at savne veninder hjemmefra?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Nå hvor godt at høre I også NYDER at have fået denne chance.
      Vi kommer fra en lille by hvor næsten alle kender hinanden (Smørum, på Sjælland), og de havde begge MANGE gode veninder der hjemme. De taler om dem, men ved også godt at de kommer hjem til dem igen. Vi taler meget om at de er heldige at de også møder en masse søde piger og drenge hernede. De er dog stadig lidt i kontakt med dem derhjemme fra. Vores ældste sagde den anden dag at hun savnet sine venner fra DK. Det kommer lidt i bølger. (Det var sagt uden at være ked af det.) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Er I fra Smørum tæt ved Ballerup????? vi kommer fra Måløv:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja Smørum nær Måløv! Det var da pudsigt!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bettina

      Kære Camilla
      Ja vi skal huske at gribe mulighederne og selv være med til, at gøre livet til et eventyr. Jeg beundre jeres rejse og synes det er hyggeligt at “følge” med i livet ude i den store verden.
      Selv har jeg været veninden der blev i DK da min veninde valgt at bosætte sig i udlandet ( Europa) – Det gav muligheden for at tage på forlængede weekender og miniferier – og kaffe via skype 😉
      PS. er fra Ballerup…verden er lille 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hej Bettina,
      Tak fordi du læser med <3
      Ja vi er ikke længere væk, end et skype opkald. 😉
      Heldigvis er vores venner og familie gode til at komme på besøg hernede – selvom vi er laaaaangt væk.
      Ja sikke en lille verden.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Carlo er flyttet ind !