Vi bliver i Singapore - Hvad blev der af Schweiz?

Engelsk – Det klarer de altså RET godt!

unicorn-badedyr

Nu er der kun 4 mdr. til pigerne afslutter deres 2. skoleår på GESS. Da vi kom herned kunne de INTET engelsk, men det er de 100% kommet godt efter. De staver faktisk bedre på engelsk end på dansk. Skal vi se film, skrive breve, skrive historier, lave shows, ja så er det alt sammen på engelsk (efter deres eget valg).

Til nye læsere kan jeg fortælle at vores yngste går i Grade 2, og vores ældste i Grade 4.

De undervises også i dansk hernede – ca. 5 timer om ugen, hvor de naturligvis lærer at stave og læse på dansk så godt, at de kan følge med på deres klassetrin i Danmark. Derudover har vi meldt dem til 2 timers LEP (Language Enrichment Program) om ugen, hvor de lærer om Danmark – kultur, historie, traditioner osv. Det er timer, som de nyder med de andre danske lærere & børn – en form for frirum.

Generelt fanger børn jo hurtigt nye sprog. De gik begge til ekstra-undervisning, hvor de sad med en dedikeret lærer, der tilpasser niveauet præcist. Maya sad sammen med sin veninde Bella, da de begge var helt nye og en lærer til to elever giver rigtig stort udbytte. Læreren, der lærte dem engelsk kunne ikke dansk, så det var til at starte med tegnesprog og en tur rundt på skolen i timerne og pege på ting og sige navnet på engelsk.

Vi taler jo naturligvis dansk herhjemme, men pigerne er rigtig blevet expat-børn. Hvert 4. ord bliver sagt på engelsk, Men man kan jo ikke bebrejde dem i at blive lidt sprogforvirrede. De taler jo engelsk i skolen hele dagen. I klassen må de helst ikke snakke dansk indbyrdes (der er et par danske børn i begge pigers klasse). Når de er til dansk-undervisning må de til gengæld ikke snakke engelsk. Til dansk siger deres søde dansklærer “Jeg forstår ikke, hvad du siger”, hvis de taler engelsk til hende.

Et par sjove ord-kløverier fra pigerne.

Jeg fik skrevet disse ned:

“Hvor er jeg glemfull” (Glemsom)
“Du er ond til mig”. (you are evil to me)
Kald mig, når der er mad. (call me)
Du kaldede mig (Du ringede til mig / you called me)
Åh, nu det regner (now it rains)

Jeg føler så meget, at vi giver pigerne en gave ved at have taget dem med på eventyr. Tænk, hvor sikre de bliver i engelsk resten af deres liv. Bare det var mig, der havde haft muligheden for det som barn! Der er jo ingen tvivl om, at flere og flere jobs hjemme i DK kræver, at man er god til engelsk på skrift og tale. Og i større virksomheder foregår alt jo på engelsk, selvom det er en dansk virksomhed.

Så selvom det i starten var hårdt for pigerne at flytte til udlandet, så er det at have engelsk som 2. sprog virkelig en gave for livet!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen! Har I mulighed for at flytte ud som expats, så hop ud i det!

Camilla ♥

 

2 kommentarer

  • Jackie

    Hej Camilla,
    Jeg nyder at følge med på bloggen og Insta. Vi står netop over for at skulle ud som expats til USA. Min mand rejser først alene, hvorefter jeg kommer senere. Netop dit råd med, at hvis muligheden byder sig, så grib den, har jeg tit tænkt på… Det er så det vi gør nu!
    Vi har nu ingen børn, men derfor synes jeg nu alligevel, at jeg kan bruge dine mange tips:)… og hvem ved, måske vi stifter familie mens vi er “ude”…:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hej Jackie, Hvor lyder det spændende! Tillykke med beslutningen, den bliver i 100% glade for. Jeg kunne også godt ha’ tænkt mig at prøve sådanne et eventyr uden børn. Det er jeg sikker på også er en kæmpe oplevelse. Rigtig god tur – NYD det! (Hverdagen i DK løber bare derud af, ikke alle får lov at prøve sådanne et eventyr.)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi bliver i Singapore - Hvad blev der af Schweiz?