Charity in Singapore

Alt det vi går glip af..

FullSizeRender (20)

Vi er rigtig glade for vores liv i Singapore. ❤️

MEN vi går glip af nogle store ting hjemme i Danmark.
Desværre står tiden ikke stille derhjemme, imens vi udlever vores eventyr (selvom jeg ville ønske den gjorde – hihi).

Der er kommet babyer til i familien (som vi ikke har set), min nieces konfirmation, og min “ældste” venindes bryllup er jeg også gået glip af!

Derudover vælter det ind med invitationer til runde fødselsdage, som vi desværre heller ikke har mulighed for at deltage i. MEN heldigvis rejser vi hjem den 17. juni, og så kan vi komme til 2 gange barnedåb og min gamle folkeskole venindes bryllup. Det ser jeg frem til!

Angående invitationer.. så må jeg sige, at det betyder meget for mig, at vores venner og familie tager sig den tid og ulejlighed at sende invitationen ned til os med post, eller blot et billede af den på sms. Velvidende om, at vi med 90% ikke kan deltage. Men det gør bare, at jeg føler, at vi ikke er sat helt ud på et sidespor og stadig kan følge lidt med i, hvad der sker derhjemme.

Selvom vi er kede af alt det vi går glip af, så er vi altså stadig rigtig glade for vores hverdag og vores liv her i Singapore. ❤️
Vi får virkelig en på opleveren! Kan vi mon nogensinde vende hjem til en helt almindelig hverdag igen? – Det vil tiden vise!

Camilla ❤️

4 kommentarer

  • Jeg forstår dig fuldt ud. Jeg bor “kun” i Paris, men selv om der ikke er så langt til Danmark igen, så kan vi bare ikke deltage i alt. Det er for dyrt og tidskrævende at flyve hjem tre personer så ofte. I år fylder alle bedsteforældrene rundt, så vi skal hjem i mange omgange, og så må vi prioritere på andre arrangementer, selv om man jo gerne vil det hele. Jeg tager f.eks. alene hjem til min søns gudmors bryllup / barnedåb for hendes datter for at spare bare lidt på rejseriet. Men ja, det betyder noget at blive inviteret hver gang alligevel, selv om man ofte ikke kan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja lige præcis.! (Dejligt at høre du har det lige sådan.)
      Vi bor 12 timer væk i en flyver, og det koster os ca 24.000kr. for hver tur til DK.
      Så det skal også lige ligges oven i… Dejligt I kommer hjem til de runde fødselsdage. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg er så glad for at jeg/vi er så heldige at vores bryllup passede ind i jeres tur hjem til Danmark ❤️
    Jeg kan dog godt forstå det er svært at skulle gå glip af alle de ting, men heldigvis er det på bekostning af (som du selv skriver) i får så mange mere fede oplevelser.
    Om Danmark nogensiden bliver det samme igen når i kommer hjem er et godt spørgsmål. Jeg tror ikke Singapore bliver jeres sidste stop på eventyrets vej 😉😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Vi glæder os også til at fejre jer! ❤️ ❤️
      Ja det må tiden vise.. 🙂 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Charity in Singapore