NU VAR DET TID TIL OS...

1 ÅR SIDEN VI FLYTTEDE FRA DANMARK!

IMG_0231

Så er der gået præcist 1 år, siden vi ankom til Singapore…
Wauw – året er jo bare fløjet af sted! Vi rejste herned og havde INGEN forventninger..

VENNER: Vi kom herned og kendte INGEN. Michael kendte én kollega i forvejen, og det var det! I dag er vi så heldige at have mødt en masse dejlige søde mennsker.

SKOLEN: Det var en hård start med skolen for pigerne, der INTET engelsk kunne og sad i skolen 7 timer om dagen og hørte på “bla bla bla”… Men det gik stadig bedre, end vi turde håbe på, for vi havde hørt de første 6 uger skulle være et helvede! Det var det heldigvis ikke for os, men det var heller ikke smertefrit! Pigerne taler flydende og forstår 90% af det faglige på engelsk her 1 år efter.

HUSET: Vi bor dejligt – vi er vilde med området her på Sixth Avenue. Vi er 5 km. fra skolen (som er forholdsvis tæt på hernede). Vi har søde naboer, men desværre allerede “mistet” en af dem, da de måtte flytte. (Sådan er expat-livet desværre også – det kan være flygtigt). Vi har 1 år tilbage af vores lejekontrakt, men har besluttet at tage ud og kigge på noget nyt når den ophører. Planen er vi nok gerne vil ned mod vandet eller ind mod byen og få den smukke udsigt ud over Singapore.

ARBEJDE: Michael er glad for sit arbejde. Han kommer sent hjem men kan være mere PÅ, når han er hjemme hos os, hvilket vi nyder. I weekenderne er vi gode til at lave ting sammen alle 4, meget mere, end da vi boede i Danmark. Her skal vi ikke holde have, på lossepladsen, købe ind eller andre praktiske ting. Her bliver der sørget for os, (Lily – vores hjælper) det giver en masse frihed og mulighed for nogle gode oplevelser sammen.

MIG: Ja jeg har været lidt rastløs, inden vi rejste tilbage til Danmark på sommerferie her i juni. Men har absolut ikke haft tid til at være restløs, siden vi kom hjem. Jeg skulle komme mig over jetlag (som jeg iøvrigt er mega dårlig til) og 5 dage efter vores ankomst, så kom min bror med familie. Så der er sket noget hele tiden, siden vi er kommet tilbage. Jeg har meldt mig til et 100% online uddannelse, hvor jeg skal læse IT (Web-udvikler). Jeg ligger ud med grafisk design som fag. Planen er, at jeg tager de fag, som jeg synes er interessante, og derefter ser jeg, om jeg kan klare de sidste fag. Nu må vi se hvordan det går, og om det overhovedet er noget for mig.

REJSER: Vi har været på nogle super gode ture i vores første år. En tur til Legoland i Malaysia, Phuket i Thailand og på en skøn ø, der hedder Tengah Island i Malaysia (en rigtig bounty ø)

Det næste halve år, står ikke på de store rejse planer (lige nu). Det er stort set fyldt op med en masse besøg fra Danmark.
Lige nu har vi sommerferie, og pigerne skal først starte i skole igen den 18/8, så har de også været hjemme i 2 mdr.! Pyha!.

Du kan læse om vores første dag i Singapore her!

Camilla ❤️

2 kommentarer

  • Clara

    Hej,

    Da jeg overvejer at tage på ferie i Singapore og Bali som kombination, ville jeg høre, hvordan vejret mon er?
    Er det på nogen måde muligt at solbade i Singapore i oktober?

    Tak for en fin blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hej Clara,
      Det kan man sagtens. Her er varmt og sol året rundt. 🙂
      Der er dog også regn, men mest fra november til janauar.
      Men synes ikke det var af stor betydning da vi var her sidste vinter.
      Kan så klart ikke sige om det lige bliver godt vejr i den periode du skal være her. 😉
      Men div. vejr-apps kan du ikke bruge, den siger hver dag regn/torden, og sådan er det virkelig ikke!
      Vi har skønne Sentosa, som har mange hyggelige steder du kan solbade. Se evt. lidt her: http://voreseventyrisingapore.dk/sentosa-elsker-det/
      Tak for de søde ord, tak fordi du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NU VAR DET TID TIL OS...